Huxi Bach vil ind til benet. Ind til det vigtige. Eller i hvert fald ind til det, han synes er vigtigt. Når man forsøger den slags, skal man selvfølgelig være forsigtig, for man kan nemt komme til at skære sig selv i fingeren, eller endnu værre: save den gren over man selv sidder på! Men det er vigtigt at komme derind, hvor det gør lidt ondt. Og når man er kommet derind, SÅ skal man grine af det. Højt og længe. For ellers kommer vi ingen vegne. Huxi har igen taget guitaren med – for alting går lidt lettere med en sang. Og hvis det ikke rækker, så dukker der nok også et par lysbilleder op.